FIRMAJULEGAVER 2026
Julen er en vigtig tid på året, og firmajulegaven er ofte årets største medarbejdergave, og vi hjælper virksomheder med at gøre processen enkel og tryg. I 2025 leverede vi mere end 50.000 julegaver til virksomheder og medarbejdere over hele Danmark – alle til tiden.
Hos KAFFKA finder du årets mest eftertragtede julegaver og fleksible gaveløsninger. Vælg én fælles gave til alle medarbejderne eller giv medarbejderne friheden til selv at vælge gennem vores populære gaveshop.
Vi rådgiver dig gennem hele forløbet, og når gaverne er valgt, klarer vi resten.
Skal du med til vores juleevent
Et rigtig godt udgangspunkt på udvælgelsen af årets julegaver, er at komme til vores juleevent.
Her har vi har samlet vores samarbejdspartnere.
Dagen byder på inspiration til årets julegaver, hygge og inspiration, til valg af årets julegaver til medarbejderne. Her bliver du budt velkommen af KAFFKA teamet, du kan se hele sortimentet af julegaver, møde vores samarbejdspartnere og det er alt sammen i vores hyggelige og inspirerende showroom.
Vi afholder vores event den 19. august åbner vi dørene for en fantastisk dag.
Du kender din virksomhed – vi har styr på gaverne. Sammen kan vi finde de helt rigtige julegaver til dine medarbejdere.
Vi har gjort det supernemt for dig…
– du vælger gaverne til medarbejderne, og vi klarer resten!
Mange virksomheder vælger i dag en gaveshop, hvor medarbejderne selv vælger deres julegave. Det er en nem løsning for både medarbejderne, som får flere valgmuligheder og for virksomheden, som har et minimum af administration.
Inspiration i showroomet
Du besøger vores hyggelige showroom, hvor du kan se vores store udvalg af julegaver. Her kan du nemt og bekvemt danne dig et overblik over, hvilke julegaver som du ønsker at gå videre med.
Sammen finder vi løsningen
Sammen udvælger vi det sortiment, som passer til jeres virksomhed, og efterfølgende aftaler alt det praktiske som gaveindpakning, hvornår og hvor I gerne vil have gaverne leveret mm.
Medarbejderne vælger selv
Vi sætter valgshoppen op med jeres logo mm. Alle gaver vises med billeder samt beskrivelse. Vi sender link og log-in til dig. Herefter kan medarbejderne shoppe, og vælge den gave de gerne vil have.
Vi klarer resten
Vi leverer gaverne til aftalt tid og sted.Er der spøgsmål mm. undervejs, er vi naturligvis altid klar til at hjælpe, og husk du altid har samme kontaktperson igennem hele forløbet.
“Vi køber julegaver hos KAFFKA, og det har vi gjort de sidste 3 år. Udvalget er stort, og de har altid mega god levering, og kvaliteten er i top”
Marianne Espersen, HR- og ESG manager / Covidence
Get inspired…
Vi har samlet et udpluk af vores julegaver i forskellige prisklasser herunder, og vi opdaterer løbende med nye, spændende produkter. Priser ex. moms.
Det siger vores kunder

Hos Circle K vægter vi kvalitet, bæredygtighed og troværdighed meget højt, og her vinder KAFFKA hver gang. Hos KAFFKA bliver der lagt vægt på kvalitet og bæredygtighed, hvilket betyder, at vi hos Circle K kan bestille vores reklamegaver med god samvittighed. Michael fra KAFFKA er vores faste kontaktperson og det har han været i +20 år. Det er yderst værdifuldt for os at have Michael tilknyttet, da han kender vores værdier, behov og interne processer, hvilket gør samarbejdet gnidningsfrit og simpelt.

Jeg har samarbejdet med KAFFKA i mere end 20 år og det i sig selv, er vel nok det største bevis for at der her, er tale om en leverandør af en helt særlig kvalitet. Det er som direktør vigtigt for mig at man kan få tingene til at ske og forstår at omsætte ord til handling – når der brug for det! Jeg modtager kun leverancer, der lever op til mine forventninger. Med andre ord kan man sige, at de forstår at levere efter princippet “tog til tiden”. Vi har gennem tiden haft stor gavn af at benytte KAFFKA til blandt andet personale- og firmagaver. Her bliver man aldrig spist af med “Kina-varer” eller nemme gentagelser fra sidste år. Vi har tværtimod altid fået tilbudt, nøje udvalgte produkter af høj kvalitet, som er blevet værdsat af både kunder og personale. Man føler sig i øvrigt altid velkommen hos dem i showroomet i Lystrup.

Gennem tiden har KAFFKA bevist for os, at de er kundens mand og flere gange har de reddet os i en presset situation. Den fleksibilitet og passion de udviser oplever jeg ikke hos mange andre leverandører. Det både sparer os for en masse tid og samtidigt oplever vi aldrig at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. Logistikken og enkeltheden i vores set-up gør det samtidigt nemt at lykkes for vores butikker. Selvom jeg sætter stor pris på vores gode relation, er det i sidste ende altid den gode forretning, der er udgangspunktet for vores samarbejde. I vores El-Salg kæde bruger vi sloganet “Det sgu service” – og det opsummerer på mange punkter også, hvorfor vi er så glade for at handle med KAFFKA.

For mig er KAFFKA meget mere end ‘bare’ en leverandør. KAFFKA er en sparringspartner. Jeg tror ikke der findes et sted, hvor det er nemmere at være kunde end hos KAFFKA. De er nemme at spille bold med, yderst dygtige til at forstå vores behov og knalddygtige til idéudvikling. Derudover udviser de altid en stor fleksibilitet og så har de et spændende og anderledes produktudvalg, som både er kvalitetsbevidst og brugbart. KAFFKA er årsagen til at mine kunder husker mig – De kan nemlig altid huske mine reklamegaver og det kan jeg kun takke KAFFKA for.

Jeg har verdens bedste medarbejdere og derfor er det vigtigt for mig at glæde dem med gode gaver. Jeg har prøvet flere leverandører på markedet. Mit samarbejde med KAFFKA er meget nyt, men jeg må sige, at jeg er positiv over for vores samarbejde. Jeg valgte KAFFKA til at stå for sidste års julegaver, fordi jeg fik en fast kompetent sælger, som var god til at se mine behov og ønsker til mine medarbejdere. Det at have en person, som også valgte at tage ud i vores firma, således hun bedre vil kunne rådgive om gaver. KAFFKAs løsning giver mulighed for at differentiere udvalget af julegaver fra afdeling til afdeling, hvilket jeg synes er en rigtig fin service. Måden at modtage så mange gaver på var ligeledes en positiv oplevelse. Alle gaver var pakket flot ind og havde navneetiketter på. Det betyder meget for mig, at gaverne er pæne og det ser godt ud. Der var to gaver, som ikke var kommet frem i første omgang grundet covid-19 og her oplevede jeg igen en god service fra KAFFKAs side. KAFFKA var nemlig hurtige til at tage ansvaret, og havde pakket et gavekort ind med et billede af gaven, således de stadig var en gave til medarbejderen. Det synes jeg var en rigtig fornem service. Så jeg som leder ikke skulle stå tomhændet og undskylde over for mine medarbejdere – gaverne nåede dog alligevel at komme inden jul på trods af forsinkelsen. KAFFKAs høje serviceniveau er også årsagen til at jeg nu har bestilt
påskegaver til mine medarbejdere hos dem. – Jeg kan varmt anbefale Charlotte/KAFFKA

Vi har været kunde hos KAFFKA i efterhånden rigtig mange år – og med god grund. Vi oplever altid at de interesserer sig for os, og for at vores medarbejdere får den bedste kvalitet. Her er KAFFKA altid garanter for en både personlig og passioneret rådgivning og man er aldrig bare et nummer i rækken. Det giver os en stor tryghed når vi skal vælge nye produkter at vi har mulighed for at prøve og mærke produkterne før vi tager en beslutning. Faktisk er vores medarbejdere så glade for deres tøj at de sætter en ære i at vise det frem og have det på. Så det er ikke ”bare” logo-jakker. Vores medarbejdere er stolte af at
arbejde hos Royal Greenland og den fællesskabsfølelse, som profiltøjet skaber, er nærmest uvurderlig.

Hos os på Sølund Musik-Festival er kvalitet vigtig, da vores merchandise skal kunne holde til høj slitage, og her er vores samarbejde med KAFFKA enormt værdifuldt. Jeg ved i det hele taget ikke nok om tekstiler og tryk, og derfor er det uvurderligt for mig at KAFFKA hjælper mig med den del og finder gode produkter. Her er sparringen exceptionel god, for KAFFKA er enormt ærlige i deres kommunikation. Det betyder, at jeg får klar besked, hvis et produkt ikke lever op til den høje kvalitetsstandard, som KAFFKA sætter for dagen. Deres ærlige kommunikation gør, at jeg føler mig i sikker havn, når KAFFKA præsenterer nye produkter eller råder mig til at gå med et produkt. KAFFKAs vejledning, sparring og ærlighed er fuldstændig uvurderlig for Sølund Musik-Festival, og derfor har KAFFKA været vores faste leverandør i 6 år, og er det fortsat.
Skatteregler for firmajulegaver – hvad skal du vide?
Firmajulegaver kan i mange tilfælde gives skattefrit inden for gældende beløbsgrænser. Fysiske gaver er som udgangspunkt omfattet af reglerne, mens kontanter og gavekort ofte er skattepligtige.
Vi hjælper selvfølgelig gerne med at finde en løsning, der passer til reglerne.
Vi tænker på miljøet
Hvert år bruger danskerne 825 tons gavepapir, hvilket ikke gavner klimaet.
For gavepapir kan ikke genanvendes, da det er overfladebehandlet eller har et højt farveindhold.
Derfor skal gavepapir i restaffald/brændbart affald, når gavefesten er forbi og det desværre spild af ressourcer, da det er de færreste af os, der gemmer gavepapiret til næste år.
Og hvordan kan du og din virksomhed så gøre en forskel? Ved at droppe den traditionelle indpakning af årets firmajulegaver og i stedet få dem i den originale indpakning. Det er en lille ting, men gør en stor forskel for miljøet.
Hos KAFFKA vil vi gerne bidrage lidt ekstra som tak for hjælpen og derfor planter vi hvert år, minimum 1.000 træer i de danske folkeskove.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne have et tilbud ?
Du meget velkommen til at kontakte os til en snak om dine muligheder.
Udfyld blot nedenstående formular, og vi kontakter dig inden for 24 timer.






